
Wiba Tech har i mere end 40 år været en af markedets markante leverandører af produktionsudstyr til den danske plastbranche. Som dansk forhandler af Wittmann Technology og Wittmann Battenfeld, er Wiba Tech totalleverandør til plastindustrien med sprøjteløbemaskiner, robotter, periferiudstyr og meget mere.
Som økonomisystem har Wiba Tech i en årrække benyttet NAV 2016 med en række specialtilpasninger. NAV har fungeret godt og været en tilfredsstillende løsning men efter, at Microsoft har introduceret Business Central som NAVs aftager, har mulighederne og fleksibiliteten i Business Central fristet mere og mere. I sommeren 2021 besluttede Wiba Tech derfor at konvertere fra NAV til Business Central, hvor både data og tilpasninger skulle med.
Som leverandør til konverteringen blev wisepeople.it valgt. Vi fungerede i forvejen som Wiba Techs NAV leverandør, havde masser af konverteringserfaring og kunne tilbyde en fast konverteringspris.
Selve konverteringsprocessen startede i efteråret 2021. Som en del af konverteringsprocessen, modtog Wiba Tech en prøvekonvertering med deres data og tilpasninger. Prøvekonverteringen gav dem tid til at udforske Business Centrals brugerinterface og forberedte dem på den endelige konvertering. ”Selvom Business Central minder meget om NAV, var det godt at modtage demoen i god tid, så vi kunne teste og vænne os til systemet med vores egne data inden den endelige konvertering”.
Wiba Tech valgte Business Central, som Cloud løsning, da de udover fleksibilitet også ønskede højere server-sikkerhed. ”Det har været vigtigt for os, at Business Central ligger i skyen, da vi har fået øget vores fleksibilitet. Vi har nem access fra alle steder og alle enheder, og vores medarbejdere kan nu have en mere fleksibel hverdag.”
Den endelige konvertering fandt, som planlagt, sted i januar 2022, og Wiba Tech har siden da været glade for Business Central som deres økonomisystem. ”Vi fandt konverteringsprocessen meget flydende og overskuelig. Wisepeople var velforberedte og flyttede alle vores data og tilpasninger til Business Central uden problemer. De eneste mindre udfordringer, vi har haft, har været småfejl i Business Central. Men heldigvis kommer der løbende updates fra Microsofts side, så Business Central bliver bedre og bedre”.
”Jeg kan helt klart anbefale wisepeople.it til andre virksomheder der ønsker at konvertere deres økonomisystem til Business Central. Folkene bag wisepeople er meget sympatiske og ikke mindst dygtige til det de laver.”

