da
+45 70 25 11 27
da
+45 70 25 11 27

Dansk Eksport emballage

Dansk Eksport Emballage | Fra e-conomic til Business Central over en weekend 

Med en konvertering til Business Central, fik Dansk Eksport Emballage deres ønske om produktionsstyring i deres økonomisystem opfyldt.

Dansk Eksport Emballage er både producent og underleverandør af transportemballage i træ til mange større og mindre industrivirksomheder i Danmark. Dansk Eksport Emballage er en virksomhed i vækst, og i 2022 modtog de for 3. gang i træk en Gazelle fra Børsen. Til deres egen økonomistyring brugte de oprindeligt et gammelt e-conomic økonomisystem. Efterhånden som deres krav til en økonomiløsning steg, oplevede de oftere og oftere, at e-conomic funktionalitetsmæssigt ikke kunne imødekomme deres behov. Medio 2021 begyndte man at se efter andre systemer. Valget faldt på Microsoft 365 Business Central som funktionalitetsmæssigt imødekom langt de fleste af Dansk Eksport Emballages behov, herunder produktionsstyring, avanceret lagerstyring og muligheden for automatisering af en række processer. Wisepeople.it blev valgt til at udføre konverteringen, da vi med vores BusinessGo konverteringsmotor kunne tilbyde en samlet konverteringspakke inkl. prøvekonvertering til en fast pris. Den endelige konvertering, hvor alle data fra e-conomic blev overført til Business Central, blev gennemført i januar 2022, og Dansk Eksport Emballage har siden da benyttet Business Central med stor tilfredshed.

Hurtig og smertefri konvertering

Som en del af konverteringspakken modtog Dansk Eksport Emballage, inden den endelige konvertering, en prøvekonvertering. ”Prøvekonverteringen fungerede rigtig godt. Vi fik lov til at gennemgå Business Central med vores egne data og rapporterede eventuelle mangler. Det betød, at da den endelige konvertering blev gennemført, var den stort set uden fejl.” Efter gennemgang af prøvekonverteringen, blev den endelige konvertering gennemført. ”Jeg var overrasket over, hvor smertefri processen var. Jeg havde hørt fra andre virksomheder, at en konvertering til et nyt økonomisystem oftest kom med meget besvær, men wisepeople.it var grundige og fik hurtigt konverteret os til Business Central uden problemer. Vi lukkede ned fredag og var allerede oppe af køre på Business Central mandag aften.”

”Supporten fra wisepeople har været og er stadig meget velfungerende. Jeg vil til enhver tid anbefale wisepeople.it til andre virksomheder der ønsker at konvertere deres gamle økonomisystem til Business Central.”

Hardy Vølund
Direktør, Dansk Eksport Emballage

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kundecases

App